På Københavnstrups julemarked sælger vi to typer af juletræer. Dem kan du læse mere om nedenfor.

Priserne er følgende:

Nordmanns-gran: 225 kr. pr. meter. 1 træ på 2 meter koster således 450 kr, et træ på 180 cm koster 405 kr, osv Nordmanns-træer har vi (så længe lager haves) i størrelser fra 0,5 m og helt op til 3,5 m.

Rødgran: 175 kr. pr. meter. 1 træ på 2 meter koster således 350 kr, et træ på 180 cm koster 315 kr, osv.  Rødgrans-træer har vi (så længe lager haves) i størrelser fra ca 1 m til ca 2 m.

Vi sælger også klassiske juletræs-fødder i træ: 50 kr

Læs også: Sådan holder du dit juletræ friskt og grønt.

Her er lidt om de to typer juletræer, vi sælger i Københavnstrup:

Rødgran er den “gammeldags” slags. Det er helt sikkert sådan et, der stod i stuen i Peters Jul. Mange synes at det afgiver den helt rigtige duft af jul. Til gengæld smider det nålene lidt hurtigere end Nordmanns-gran. Det kan man dog afhjælpe ved at stille træet i en juletræsfod/holder med vand i – eller vente med at tage træet inden døre til man rent faktisk skal bruge det indenfor. Nålene stikker lidt mere end nålene på Nordmannsgran.

Nordmannsgran er en del af ædelgran-slægten. Det er dette træ som de fleste vælger – bl.a. fordi det holder bedre på nålene end rødgran. Nålene er lidt mørkere og lidt bredere end rødgran – med en hvid stribe på undersiden af nålene. Nordmannsgran har sit navn efter den finske botaniker Nordmann, som fandt det dengang ukendte træ i Kaukasus i 1836.

Peters Jul om juletræet:

Aa, hvor det straaler! Nej, se dog blot,
hvor alle Lysene skinne!
Og se, hvor Træet er fuldt af Godt!
en Kat kan nu først jeg finde.
Og dér er et Horn og en Svane — aa!
Og dér er Pjerrot af Sukker;
ham skal jeg rigtignok passe paa,
naar siden vi Træet plukker.

Tilbage til siden om julemarkedet.